Niels Peter Andreasen

Møns natur

Høje Møn.

Jeg er privileret ved at bo på Ulvshale og tæt på Nyord med en skov, der har et meget højt naturindhold af gamle egetræer, kaprifolium og mandshøje ørnebregner. Nyord enge har jeg fulgt siden der kom bro i 60'erne og optalt ynglefuglene på strandengene regelmæssigt siden 70'erne. Og i det nu fredede område ved Stege gamle sukkerfabrik har jeg ligeledes registreret ynglefugle siden 80'erne.
Afhængigt af årstiden tager jeg ud til de andre dejlige lokaliteter på Møn: Jydelejet, Liselund, Høvblege, Mandemarke bakker, Bødkermosen og Troldbakkerne. Eller til Pomle Rende, Ålebæk Strand, Nordfeld, Budsemarke mose, Stege Nor, Rødkilde park, Marienborg, Rützebæk, Fanefjord skov, Bogø og Farø.
Der er masser af motiver og spændende fugle og planter alle steder. 

Nyord enge, fugletårnet.