Niels Peter Andreasen

DANE

Gruppens logo.

Gruppen startede på Møns gamle højskole, Rødkilde, i begyndelsen af 90'erne med naturtegnekurser. Senere har deltagere fra gruppen holdt kontakt og har deltaget i tegne-male-projekter, hvor nye kunstnere er kommet til. 
Inspirationen til gruppens aktiviteter er kommet fra en international gruppe, Artists for Nature, der gennem deres billeder har skaffet opmærksomhed til truede naturområder rundt om i verden.
Fælles for den danske gruppe er:
Glæden ved at tegne og male udendørs.
En faglig naturhistorisk viden kombineret med det kunstneriske udtryk.
Et ønske om at bidrage til formidling og beskyttelse af værdifulde naturområder og dyre-plante-arter.  

DANE-gruppens kunstnere har indtil videre været inviteret til i alt 21 projekter med bogudgivelser og udstillinger.

Arrangørerne afholder udgifter til ophold og bespisning, samt afholdelse af udstilling(er) og bogudgivelse.

De deltagende kunstnere stiller alle billeder gratis til disposition til bogudgivelsen, men kan sætte billeder til salg på udstillinger.

Bogudgivelserne har vist sig at være meget populære som turistinformation og markedsføring af vigtige naturområder, idet kunstneres billeder og illustrationer giver et meget personligt indtryk frem for fotografier.

Udvalg af de foreløbig 20 bogudgivelser.

Seneste projekter.

De seneste projekter for DANE har været øen Vigelsø i Odense Fjord 2013 med bogudgivelse og udstilling på Johannes Larsen-museet i Kerteminde i oktober 2014. Projektet i 2015 var naturområderne i Holstebro kommune, og i 2016 kysterne i Vordingborg kommune. I 2017 blev DANE inviteret til Islands nordvestlige fjorde, og i september til projekt på Randbøl Hede. I 2018 fortsatte projektet på Randbøl Hede og et andet i Rebild kommune, og projektet i 2019 har været i Nationalpark Mols Bjerge.
Det seneste projekt er i marsk-områderne ved Højer i 2020.

Udstilling Fussingø, Randers, marts 2010

Blå Kærhøg og får, Gl. Hviding-marsken, Esbjerg kommune, 2009.

Søpapegøje, Latrabjarg fuglefjeld, Island, 2017

Musvåge "Under egene", Randbøl 2017.

Grønspætte, Rebild 2018.

Sortspætte, Mols Bjerge 2019.

Overskrift 1