Rygsækrejsen rundt i Ecuador for Helle og mig foregik med offentlige busser og varede fra 1. november til 8. december, hvor vi tog videre til Galapagos (se denne).
Ecuador var nyt område og fuglelivet var overvældende. Fra hovedstaden Quito tog vi til Mindo og derfra til højderne i Andesbjergene ved Papallacta. Derefter 14 dage i lavlandsregnskoven i Amazonas og tilbage til Andes-skråningerne i Banos. Videre til Riobamba og de snedækte højder på Chimborazo. Med "djævletoget" på de stejle bjergvægge, og videre sydpå til Cuenca og Cajas, Loja og skråningerne mod sydøst i Copalinga og Pinas. Derfra en dags buskørsel ned i lavlandet mod vest til Guayaquil.