Efter mange års planer om at se vandrefalk på Sydgrønland lykkedes det denne sommer sammen med biologerne Knud Falk og Søren Møller, der havde deres 33. sæson med studier af arten.
Efter dage sammen i Narsarsuaq blev jeg sejlet til Igaliku-halvøen og sat af med mit telt og udstyr, og her kunne jeg følge falkeparret på et af fjeldene og proviantere i bygden.
Knud og Søren hentede mig ugen efter, og vi tog sammen til Quarssiasuk og tjekkede falkefjelde derfra.
Der var god tid til at tegne og male i de store stille landskaber.