Rejsen til Ladakh og Nordindien var håbet om at opleve Sneleopard, som jeg to gange tidligere havde spejdet efter på vandringer i Himalaya. Sammen med 6 gode venner tilbragte vi to uger i Ladakh og ti dage nede i varmen i Nordindien. Og alt lykkedes! 6 forskellige Sneleoparder, Ulv og Los og i Nordindien Tiger, Læbebjørn med unger, Junglekat, Sjakal, Sumpkrokodille, Gavial og Floddelfin, samt hundreder af fuglearter, herunder to ønskearter for mig: Ibisbill og Asian Skimmer.